(Guide) Sådan højglanspolere du selv metal – 13 steps + tips

Del artiklen her:

Hvad er højglanspolering af metal?

Rp Polering laver rigtig mange højglanspolerede stumper, så derfor vil vi også gerne hjælpe dig, der gerne selv vil igang med højglanspolering, altså på et hobbyplan.

Højglanspolering af metal er en behandling hvor man anvender meget meget fine slibekorn, så overfladen bliver helt glat og blank, så man ender med at kunne spejle sig i metallet. Når lyset rammer så blank en overflade, så vil det reflektere og give et chrome agtigt udseende, hvilket jo kan se meget flot ud på dele i motorrummet på bilen, stumper på motorcyklen eller fælge til køretøjet.

Højglanspolering inden for det felt vil man nok mest af alt betegne som en ”fattigmands polering” da det 100% kun er for det skal se godt ud. Hvorimod polering inden for maskine – og værktøjsbranchen sætter nogle lidt andre krav til fremgangsmåde og finish. Det er også sjældent for udseendet skyld på selve delen, men mere for at styre friktion, holdbarhed eller overflade krav til eksempelvis det færdigestøbte emne (hvis det er et formværktøj vi snakker om) at man vælger at polere.

Hvorfor højglanspolere metal?

I dette tilfælde vil det højst sandsynligt være for at det skal se godt ud, med nogle helt blanke stumper. Der er ikke så mange andre ”fordele” ved højglanspolering ellers, da man egentligt gør metallet mere modtagelig over for vind og vejr, i modsætningen til noget der har fået en belægning eller er blevet malet og lakeret.

Hvordan kommer du selv igang med højglanspolering?

Der skal faktisk ikke så meget til. Det kræver ingen stor uddannelse eller en masse dyrt grej. Det skal dog siges at der måske er lige så mange forskellige måder at højglanspolere på, som der er retter på bordet, når bedstemor skal stå for familie julefrokosten.

Men lad os gøre det simpelt, så kan du lære det på samme måde som jeg selv har lært det, for mange år siden.

Så hvad kræver det at komme igang med polering?

  • Tålmodighed skal du have (simpelt arbejde kan virke som meditation, så gas ned og slap af med det)
  • Masser af tid, man kan nemlig ikke snyde med tiden, uden at det vil kunne ses på slut resultatet
  • Smergellærred / slibepapir
  • Kludeskiver
  • Et slut polere middel f.eks Auto finesse metal polish
  • Et sted at stå med det, som gerne må blive beskidt (du får sorte fingre og de vil lave pletter)
  • Et metal emne der skal poleres (stål, aluminium, rustfri, messing, kobber m.m)
  • Emnet skal være fri for maling og være rengjort for skidt

Hvad skal du bruge af udstyr for at komme igang med højglanspolering?

Til hobby polering ligesom dengang hvor far kørte knallert og alle stumperne skulle poleres, der skal du ikke bruge ret mange ting (hvertfald ikke dyre ting) for at komme igang. Her kan du faktisk nøjes med at købe:

  • Smergellærred (link)
  • Slibe papir (Grov) korn 120-180 (link)
  • Vandslibepapir (mellem) korn 400-1000 (link)
  • Vandslibepapir (finish) korn 1200-2000 (link)
  • Stofrundel til boremaskine (link)(ellers kan en klud og håndkraft også gøre det)
  • Auto finesse metal polish (link)

Hvis du skal polere meget fremadrettet kan du investere i følgende men er slet ikke nødvendigt som en start, her tænkes der ”nice to have VS need to have”:

  • Bænksliber med polereskive (link).
  • Rigtig polere voks
  • Skumslibe papir og stifter til lynsliber (link)
  • Drejebænk (til runde ting), gerne i en størrelse som eksempelvis kan huse store ting, kunne være fælge.
  • ”Kanin piller” eller andet luft værktøj

Sådan højglanspolere du selv metal

  • Rengør emnet der skal poleres – det skal være fri for maling, lak, snavs og skidt.
  • Rengør din arbejdsstation – du skal ikke stå lige op af båndpudser eller et sted man bruger vinkelsliber uden at det er rengjort (lad være med at bruge det mens du arbejder med polering – spåner og slibekorn kan ridse dybt og vil gøre du skal starte forfra med poleringen)
  • Start med at slibe med relativt grov slibepapir – her snakker vi i omegnen af korn 100-320
  • Slib ned indtil alle ridser der er grovere / dybere end det dit slibepapir laver, er helt væk
  • Husk: Tør af med en klud eller noget papir undervejs så gamle slibekorn bliver fjernet, så du ikke slæber de grove korn med til næste proces
  • Når de er væk de ridser der var grovere, så tager du et finere slibepapir – eksempelvis korn 400 – 1000
  • Nu gentager du det fra før – du sliber bare til alle riderne er væk du lavede med korn 400 – 1000
  • Husk: Tør af med en klud eller noget papir undervejs så gamle slibekorn bliver fjernet, så du ikke slæber de grove korn med til næste proces
  • Når du har gjort det så går du op i et korn 1000-1200
  • Derefter korn 1500-2000
  • Mellem korn 1000-2000 kan du nemt begynde at polere for at se om hvilke krav du har til det færdige resultet – det skal nemlig også nok blive blankt med polering efter korn 1000
  • Til poleringen kan du sætte en polereskive på en boremaskine eller bare bruge en klud og knofedt – husk at tilføre autosol
  • Når du polere med autosol så vil det blive sort, det skal det gøre, så bare fortsæt – når du tørre efter med en ren klud så kan du se det blive blankt.
  • Tip: Læg noget rent avispapir på bordet hvor klude og polerskive kan lægge, så du ikke får smidt dem oven i nogle slibekorn eksempelvis fra dit korn 320 slibepapir, som du så trækker rundt over det hele, lige efter du lige har kørt med korn 2000. Det kan du nemlig godt ødelægge dit resultet ved og så skal du starte længere tilbage igen, øv…
  • Tip: Når du sliber kan du sprøjte dit slibepapir med lugtfri petrolium (kan du fylde på en flaske med forstøver), det gør papiret ikke sådan pakker og det vil heller ikke støve så meget – husk at bruge handsker.

Hvor lang tid tager det at højglanspolere?

Svært at estimere men det kommer jo an på din erfaring, hvor fin overfladen er fra start og hvad krav der er til slut resultatet.

En relativ pæn alufælg med 5 eger kan du nok polere op i en rimelig pæn kvalitet på mellem 10-15 timer helt fra start til slut. Hvis der er flere eger og mange krummelurer, ja så går der selvfølgelig hurtigt mere tid med det.

Hvad koster det at få højglanspoleret noget?

Det kommer selvfølgelig 100% an på hvad det er der skal poleres, hvordan det ser ud inden start og hvad krav der er til slutresultatet.

Mange bliver nok en smule skræmt af ”bling bling” effekten som polerede dele kan have. Det kan godt se lidt dyrt ud, men det det faktisk ikke. Hvis du får et firma til at hjælpe dig (kunne jo være Rp polering ;-)), så har de det fornødne udstyr til at klare opgaven 10x hurtigere end hvis man selv står med det. Det behøver dog ikke at skræmme dig, for at selv gå igang med at polere. Lidt godt musik på anlægget, en kold øl, så kan man jo sagtens bruge en weekend i værkstedet med et par af gutterne.

Hvis polering bare ikke siger dig noget eller du er bedre tjent med at bruge din tid anderledes, så skal du være velkommen til at indhentet et uforpligtende tilbud her hos os! For at give et billede af hvad polering koster hos Rp polering så kan du kigge på et par eksempler nedenunder her, vi gør eksempelvis rigtig meget i polering af fælge.

  • Højglanspolering af fælgkanter – for polering inklusiv fjernelser af mindre kantstens kys 2800,- DKK pr sæt
  • Højglanspolering af fælgkanter – for polering inklusiv opsvejsning af skader 3400.- DKK pr sæt
  • Indsugningsmanifold priser fra 3000,- DKK
  • Keramisk polering priser fra 4000,- pr sæt

Kombinering af højglanspolering og pulverlakering

Du kan også overveje at kombinere højglanspolering med pulverlakering. Der er rigtig mange muligheder for at lave nogle flotte og fede kombinationer.

Her er et par eksempler:

  • Polerede fælgkanter med pulverlakerede center + tønder – 6400.- kr.
  • Polerede fælg kanter med transperant lak + pulverlak af center + tønder – 7800.-kr
  • Højglanspoleret center med polerede kanter + pulverlak af tønder – 6500.-kr
  • Pulverlakerede skruer til en højglanspoleret fælge – ( 140 stk ) – 750.-kr

Flere artikler